GENERELLE BESTEMMELSER
Vandreforeningen Fodslaw arrangerer i 2010 rejser til de i denne folder nævnte destinationer. Rejserne foregår i turistbusser. Rejselederne er medlemmer af foreningens hovedbestyrelse og/eller andre ulønnede personer. Ved færre end 30 deltagere forbeholdes ret til aflysning.

Deltagelse i Fodslaws rejser kræver medlemskab af  foreningen.

TILMELDING OG BETALING
Tilmelding og depositum skal være kontoret i hænde senest på den for den enkelte rejse anførte sidste tilmeldingsdato. Tilmeldingen registreres først, når depositum er indgået. Husk på tilmeldingsblanketten at besvare alle spørgsmål. Tilmelding kan foretages ved anvendelse af blanketten eller via vor hjemmeside.

Depositum kan indbetales via netbank, pr. giro eller ved check. Husk at oplyse navn og rejsemål.

Pladserne tildeles i den rækkefølge, som depositum indgår. Men hvis en rejse er overtegnet inden for de første 14 dage efter udsendelsen af rejsefolderen, vil der blive foretaget lodtrækning blandt tilmeldingerne.

Efter modtagelse af tilmelding og depositum fremsendes en bekræftelse fra kontoret sammen med girokort på restbeløbet. Dette vil ske inden for 14 dage, dog tidligst i begyndelsen af januar. Kontakt venligst kontoret, hvis bekræftelsen ikke fremkommer, eller hvis den indeholder ukorrekte oplysninger. Slutinstruktion fremsendes 2 til 4 uger før rejsens påbegyndelse.

AFLYSNING
Ved aflysning af en rejse tilbagebetales hele det indbetalte beløb. Hvis det ønskes, kan beløbet overføres til en anden rejse.

INDKVARTERING
Indkvartering sker på hotel, sovesale på vandrehjem eller lignende, jevnfør de enkelte rejsebeskrivelser. Er der på tilmeldingsblanketten anført ønske om overnatning sammen med rejseledsager(e), vil dette så vidt muligt blive tilgodeset, men det kan ikke garanteres.

PÅSTIGNINGSSTEDER
Rejserne vil normalt udgå fra Jylland med opsamling ved Fredericia banegård for dem, der kommer fra området øst for Lillebælt. Se i øvrigt under de enkelte rejser. Ved tilmeldingen skal anføres ønske om påstigningssted. Der er dog ikke garanti for, at der kan ske opsamling på det sted, man ønsker. Kontrollér venligst påstigningsstedet, når slutinstruktionen modtages. Ønskes det ændret, ring da snarest muligt til kontoret herom. Kun ændringer, der er aftalt med kontoret eller med rejselederen, er gældende.

FORSIKRING
Deltagerne er selv ansvarlig for tegning af ønskede forsikringer. Vær opmærksom på, at det offentlige ikke dækker i samme omfang som tidligere. Fodslaw dækker ikke ved sygdom, ulykkestilfælde eller lignende. Forsikringer kan ikke tegnes gennem Fodslaw.

ANDRE FORHOLD
Ved væsentlige kursændringer, større stigninger på vejafgifter, øvrige afgifter, startkort m.v., forbeholder Fodslaw sig ret til at opkræve et beløb, der svarer til forhøjelsen.

Der køres i almindelige turistbusser med toilet. Der er rygeforbud i alle busser.

Der kan ikke reserveres bestemte pladser i bussen, men rejselederen tager så vidt muligt hensyn til køresyge eller andre særlige forhold. Dette kan anføres på tilmeldingsblanketten.

Alle anvisninger fra rejselederen skal efterkommes.

Af hensyn til eventuelle afvigelser i rejseplanen, bedes mobiltelefon nummer anført på tilmeldingsblanketten.
 
 

 
  
 
Annoncer
Banner
Banner
Tilmelding