Vandreture for alle
28. maj – 3. juni 2025
Om rejsen:
Vi rejser med bus til Bern for at deltage i den 66. Schweizerische Zweitagemarsch, der gennemføres i og omkring Bern. Området er meget smukt at vandre i, og på de lange ruter kan man godt forvente lidt kupperet terræn.
Ugens program:
Onsdag morgen starter rejsen fra Fodslaws kontor i Løgstrup med opsamling i Skanderborg, Fredericia og ved afkørslen i Rødekro.
Der er pauser ned gennem Tyskland. Vi overnatter på hotel i Tyskland nær Frankfurt, og fortsætter torsdag vores rejse til Bern.
I Bern har vi 4 overnatninger på Hotel Grauholz, der ligger kun 5 minutters kørsel fra startstedet.
Fredag er der mulighed for afslapning efter den lange køretur eller at gå på oplevelse på egen hånd.
Lørdag er den første vandredag på ”Schweizerische Zweitagemarsch” hvor startstedet er på Kasernen i centrum af Bern. Der vil være fælles transport frem og tilbage med bussen flere gange i løbet af dagen.
Ruterne går det meste af dagen langs Aare floden, i et virkelig kønt landskab! Floden er 485 km lang og dermed den længste af de floder, der både udspringer og afsluttes i Schweiz. Aare afvander et areal på 17.620 km².
Søndag starter dagen igen med transport til Kasernen.
Denne dags ruter er mest nord for Bern. Vi passerer blandt andet vores hotel på vejen tilbage til mål.
Mandag kører vi igen tilbage mod Danmark og har en hotelovernatning i Tyskland, før ankomsten i Danmark tirsdag aften.
Begge dage kan der vælges distancer fra 10, 20, 30 eller 40 km.
Rejseledere: Jesper Michelsen og Kathe Nielsen
Pris: kr. 8.900,00 dækker følgende:
* Transport i moderne turistbus t/r
* 2 hotelovernatninger på dobbeltværelse i Tyskland på ud- og hjemrejse
* 4 hotelovernatninger på dobbeltværelse på Hotel Grauholz i Bern
* Morgenmad i 6 dage
* Tre-retters aftenmenu/buffet i 6 dager
* Startgebyr til Schweizerische Zweitagemarsch.
Der er tillægsgebyr for enkeltværelse på kr. 1.600.
Tilmelding og betaling:
Tilmelding bedes ske snarest muligt af hensyn til den videre planlægning.
Betaling skal være kontoret i hænde senest den 13. februar 2025.
** Der tages forbehold for eventuelle prisændringer.
Bemærk: Turen gennemføres kun, såfremt der er mindst 30 deltagere!
Afbud:
Ved afbud senest 20. februar 2025 refunderes det indbetalte beløb minus 500 kr. Ved afbud derefter refunderes det indbetalte beløb ikke.
Medaljer/tal:
Der udleveres medalje/tal til alle, som har gennemført hele marchen. Nogle år er der også blevet udleveret en ekstra souvenirer som f.eks. en T-shirt, cap, drikke krus.
Der er pt. ingen info om hvad planen er i 2025.
Diplom:
Efter marchen er der mulighed for at få udleveret et diplom, hvis man ønsker det.
Stempler: IVV, EVG, IVV/IML CUP og IML.