Vandreture for alle
Fodslaw Hjørring arrangerer traveture på veje og stier i naturskønne områder, hvor folk ofte ikke selv finder hen.
Vi har 2 ugentlige ture. Vi går hver onsdag formiddag kl. 10.00 en tur på ca. 1 time i moderat tempo. Fra 1. juli – 31. oktober mødes vi på p-pladsen ved Soppedammen, Hjørring. (indkørsel fra Svanelundsvej)
Vore 2 timers ture har forskellige startsteder. Se kalender. I vinterhalvåret går vi lørdag eftermiddag kl. 13.30. I sommerhalvåret går vi torsdag aften kl. 19.00. Vi holder pause undervejs, hvor der kan købes kaffe/the og lidt sødt.
Vi holder Forårstur i Bjergby i april, Rubjerg Knude Vandring i august og Julemotionstur 26. december i Tolne Skov.
I Fodslaw finder du ud over naturoplevelser og god motion, også socialt samvær. F.eks. Krolf og spisning og gløggtur i november.
Ude på turene er alle lige. Man finder nye venner fra nær og fjern, og der snakkes om alt mellem himmel og jord.
Fodslaw Hjørring dækker områderne omkring Brønderslev, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring, hvor der findes mange velegnede områder til skønne traveture.