Vandreture for alle
Fodslaw Viborg er en velfungerende Vandreforening med ca. 240 medlemmer. Foreningen holdt 50 års jubilæum i november måned 2022.
Vi har altid 3 forskellige ruter på vores træningsture om tirsdagen på ca. 3-5-8 km med forskellige hastigheder.
Vi hygger meget med vores medlemmer, og det sociale samvær er høj prioriteret.
Vi har bl.a. bankospil, julehygge/kammeratskabsaften og Strikke/ vandredag 1 gang om året.
Vi laver hold til Stafet for livet, hvor alt overskud går til støtte af kræftramte.
Vi laver også hold til Julemærkemarchen hver år i Bruunshåb fra Papfabrikken, hvor alt overskud går til Julemærkehjemmene.
Vi laver bl.a. busture hver andet år til forskellige steder og har samkørselsture i egne biler til de forskellige Fodslaw foreninger i weekenderne.
Fodslaw Viborg kan anbefale vandreture i Dollerup/Hald sø/ Inderøen/Hald Hovedgård samt Viborg plantage.
Alle er velkommen i vores forening, der er plads til alle.